Boganmeldelser

desde 2014

foråret

 

Bøger læst forinden foråret 2014 var vist mest af pligt og fordi det skulle se ud af noget. De kan tælles på to hænder de bøger jeg havde som jeg reelt havde læst blot med en vis interesse. Bøger som “BS. Et liv på kanten” Tolkiens “Hobbitten”, “Tro på dig selv” af Ulrik Wilbek samt “Vejen til Super Bowl” af Claus Elming og “Personlig Karma” af Manning og Stadil var nogle af de få. Gode bøger og jeg fik meget ud af specielt BS’s samt Manning og Stadils udviklingsbog.

Fra foråret 2014 og frem gik det og er det gået kun én vej mht. til min lyst og interesse i at læse, nemlig fremad (eller opad?) Den er steget og gør det fortsat dag for dag, den lyst. Jeg blev sat fri, dengang i 2014, og noget i mig har vokset fra da af. Jeg startede med at genlæse notater om Buddhismen fra min gymnasietid. Jeg læste “Flow” af Csziktzenmyhalyi (underskylder for stavefejlene på forhånd) Jeg læste “Hvordan man går fra hinanden uden at gå i stykker” af Mark Epstein. Jeg følte oveni friheden, efter bruddet med min kæreste på det tidspunkt, en positiv energi vokse i mig ved det at læse på egen hånd og af lyst for første gang i mit liv. Jeg lærte noget og oplever stadig den dag i dag at lære en hel masse om livet gennem bøgerne. Mere end jeg på noget tidspunkt har lært i skolen. Her tænkes specielt på gymnasiet hvor jeg bare blev tabt. (ikke af mine spansklærerinder, men ellers.) Tabt fuldstændigt. Nå, det er en anden snak. Dette handler om bøger. Jeg har lyst og starter simpelthen med en anmeldelse af en bog jeg læste i året 2015. Det må også have været i begyndelsen af efteråret 2015. Oktober mener jeg. Nærmere kan jeg ikke komme. Jeg starter med denne forfatter fordi han fortjener min første anmeldelse, hvad end det så måtte være værd, og det gør han fordi han har rusket op i min verden. Det har jeg så meget brug for, at der er nogen der gør. I ham har mødt en der kan give mig noget af det jeg har brug for, for at holde mit liv på nogenlunde ret køl. Det lyder stort. Det er det også, det han gør ved mig.

Jeg starter mine anmeldelser med at beskrive mit forhold til forfatteren og kommer ind på hvorfor jeg er kommet i “kontakt” med pågældende og er begyndt at læse netop dennes respektive værk. Jeg håber på den måde at anmeldelserne på den måde, på en måde, bliver knyttet sammen og at jeg samtidig giver læseren et lille indblik i mine tanker, mine bevægegrunde for læse som jeg gør og. Måske også læseren for et indtryk af mig som person hvilket vil være helt okay for mig. Jeg håber egentlig blot på at kunne inspirere gennem mine anmeldelser. Mest af alt håber jeg, at jeg selv får noget ud af det. Det at få sat ord på hvad en oplevelse har gjort ved en, ved mig, kan være ret givende. Jeg har aldrig set mig som en anmelder så mine anmeldelser bliver helt sikkert meget anderledes end de mange professionelle jeg og I har læst gennem tiderne.

Så går det løs...

 

Haruki Murakami. Den ‘katte- jazz- baseballelskende-fantasifulde-finurlige, løbende-undrende-japanske magiker’...- forfatter!

 

Det er altid med en blandet følelse at jeg låner/køber en ny bog med Haruki. På den ene side glæder jeg helt vildt til at åbne første side, læse de første ord, de første sætninger for pludseligt, uden jeg aner det at opleve at jeg er blevet fortabt og forgabt. Mystisk, helt normalt, underfundigt, og samtidig på en måde uhyggeligt skræmmende... historien har mig. På samme tid er jeg ked af det. Ked af det fordi jeg ved, at bogen har en ende. Den slutter. Universet jeg får skabt for mig selv, sammen med ham, ophører på et tidspunkt med at være. Derfor er jeg trist og længes nærmest efter mere mens jeg læser. Jeg kan holde fast i den, i bogen, et stykke tid efter jeg har færdiggjort den men på et tidspunkt er denne intense følelse af at “være en del den verden” ebbet langsomt ud. Jeg trøster mig ved at jeg for evigt er forandret og har fortællingen og universet med inden i mig selv.  

 

1Q84 - 1 (september/oktober ‘15)

Den første bog. Min første bog. Mit første møde med Murakamis forunderlige verden. Jeg fik bogen anbefalet af Svend Brinkmann, dvs. gennem bogen Stå Fast. Heri gør forfatteren en vis reklame for skønlitteraturen herunder Harukis værker og 1Q84 serien nævnes som et værk der havde gjort stort indtryk og klart kunne anbefales. Da jeg selv, den foregående tid, havde læst en hulens masse faglitterært, om selvhjælp for det meste, synes jeg - og var klar til, at prøve kræfter med denne Murakami. Jeg havde på fornemmelsen det ville gøre mig godt. Jeg fik ret. Der er en tid for alting. Alting sker på det rette tidspunkt. Alligevel ville jeg dog ønske at nogen havde introduceret mig for denne fabelagtige forfatter for flere år siden. Han sprængte min verden og åbnede den op for mig og siden har den ikke været helt den samme. På en positiv måde. Jeg har det som Tengo og Aomame der er blevet forskudt over i parallelverdenen 1Q84. Men, som nævnt, mest på en behagelig måde trods alt.

Bogen handler om matematiklæreren Tengo der lever det simple, ensomme liv i sin ydmyge lejlighed hvor han læser og skriver lidt ved siden af sit arbejde. Han er begavet indenfor matematikken samt har mange flere evner og interesser. Han pålægges en dag af sin forlægger Komatsu at oversætte og finpudse et litterært mesterværk skrevet af den hidtil ukendte unge kunstner, Fukaeri. Han indvilger modvilligt men værket har vækket hans interesse i en sådan grad at han ikke kan afstå. Efter værket bliver udgivet men Tengo som ghost writer bliver hans verden ændret for evigt. Pludselig en dag er der to måner på himlen. Der sker underlige ting og han hvirvles ind midt i orkanens øje og må finde sig en vej ud. På samme tid følger vi parallelt historien om lejemorderen, den personlige træner og selvstændige unge kvinde, Aomame, der ligesom Tengo, bliver offer for uundgåelige hændelser og deres veje er ment til at krydses på et tidspunkt i fortællingen da deres skæbner er bundet sammen. De kæmper mod tiden da de bliver forfulgt af nogle små meget magtfulde småfolk som vil gøre alt for at få fat i dem .

Dette er blot første del af serien derfor kan man ikke stoppe her og må straks i gang med bind 2 for at følge Tengo og Aomames videre skæbne i denne helt igennem sindsoprivende bog som for mig blev mit første møde og allerede der cementerede min kæmpe kærlighed til Mukaramis forfatterskab.  Præcis som en amerikansk anmelder gjorde, måtte jeg også både under og efter at have færdiggjort bogen, kigge op på aftenhimlen for at tjekke om der nu skulle hænge en ekstra måne ved siden af den velkendte. På en måde var jeg faktisk bange for at dette ville ske.

Den farveløse Tsukuru Tazakis pilgrimsår. The colorless Tsukurus Tazaki and his years of pilgrimage. (marts/april '16)

Fantastisk titel. helt igennem. Mageløst, magisk og mærkeligt. Murakamisk.

Jeg springer i det  her. 3eren i 1Q serien kommer der naturligvis også en anmeldelse af så jeg på den måde kan få den sidste del rost til skyerne ligesom den fortjener. Forinden kommer dog her, jvf. den rækkefølge jeg har læst bøgerne i, en anmeldelse af en personlig Murakamifavorit. Historien om den farveløse, Tsu Kuru. Det kan måske for dig som udenforstående, eller blot jvf. den generelle opfattelse jeg oplever, undre dig, at jeg ikke læser den sidste bog i serien inden jeg tager hul på en helt ny fortælling. Til det kan jeg blot sige. Det kan jeg gøre fordi ‘sådan er jeg bare’. Lad det endelig ikk påvirke dig negativt ift. om du burde gå i kast med bog 3 i 1Q84. Det gør det naturligvis heller ikke. Min hjerne, mig, jeg fungerer bedst når jeg springer lidt i tingene. Jeg kunne mærke at denne historie måtte jeg bare læse. NU. Jeg glædede mig samtidig og ventede og varmede mig ved tanken om at jeg manglende den fabelagtige afslutning på Tengos og Aomames skæbne, hvor spændingen var på sit højeste. Fortsættelse til anmeldelse følger. I den aktuelle bog følger vi den unge mand som er først i trediverne, Tsukuru Tazaki. Hans navn betyder oversat noget i retning af “den der laver ting” på japansk. Sammensat af tegnene for “laver” og “ting”. Drengens far var meget praktisk anlagt og mente at det var et passende navn til sønnen. Tsukuru har det svært, så svært at man hurtigt får indtrykket af at han er på randen til selvmord. Havde han ikke været så kraftløs havde han gjort sig anstrengelsen og var draget bort fra denne verden. Han lider fordi han er blevet forladt af sine bedste venner. Hans 4 venner fra skoletiden, med hvem han havde skabt et ubrydeligt bånd, har alle slået hånden af ham og vores hovedperson forstår her godt 15 år efter stadig ikke hvorfor. Han har aldrig fået en forklaring. Vennerne havde navne der alle indeholdt betydningen af en farve. Hhv. hvid, sort, blå og rød. Tsukuru er sikker på at det er ham der er noget i vejen med siden han er den farveløse af de fem. En pige han møder skubber ham kærligt ud over kanten og sætter ham på en rejse for at finde frem til svar på den brutale måde vennerne alle har brudt kontakten med ham, fra den ene dag til den anden. Det bliver en rejse til nær og fjern både på det ydre og indre plan mens Tsukuru langsomt forsøger at samle trådene. Læs den for at finde ud af hvordan det går vores kære hovedperson. Lykkedes det ham at finde sig selv og komme videre i sit liv eller det for sent.? Murakami leverer med denne bog på alle de parametre jeg i læsende stund havde brug for. Bogen talte til mig og jeg kunne med hver en celle i min krop relatere til hovedpersonen og ALT han gennemgik i den fysiske virkelighed såvel som på det dybeste dyb i sin bevidsthed. Jeg har læst bogen hele to gange med godt et halv års mellemrum. Jeg har anbefalet bogen med kærlighed videre til personer i mit liv som jeg undede denne litterære oplevelse. Jeg følte en lettelse og lethed ved livet i sin almindelighed mens jeg læste og siden. Den vil for altid have en plads i mit hjerte fordi Tsukurus historie rørte mig. For at det ikke skal være løgn så jeg forinden jeg kendte til hverken forfatter eller denne bog en TED Talk der handlede om logodesigns. Eksperten, grafikeren der talte havde været manden bag forsidedesignet til.. ja denne udgave af bogen jeg læste. Han fortalte om hvordan han havde tænkt farverne og tognettet (Tsukuru er dybt fascineret af tog og togstationer) ind i designet. Tankevækkende. Lån/køb bogen og sæt dig til rette og gør dig klar til at blive.. måske bliver din verden heller ikke helt den samme. Den gav mig trøst og en rigtig god følelse indeni som gjorde at kaffen på biblioteket havde en lidt anderledes bedre smag.

Trækopfuglens krønike (januar/februar ‘18)

 

 

 

Denne bog havde jeg udskudt så længe jeg kunne. Jeg havde altid vidst at på et tidspunkt, en dag, ville jeg begynde at læse den. Jeg ventede et godt stykke tid efter at have læst Kafka på stranden, simpelthen hen fordi at den skulle bearbejdes i mit system først. Ordentligt. Der skulle være helt ro på sjælen og sindet inden jeg kunne påbegynde mødet med dette store værk. Jeg lånte bogen på biblioteket og fik undervejs min helt egen bog i gave af min forlovede.

Dette episke hovedværk, som var med til at cementere Murakamis plads som en af tidens mest storslåede romanforfattere var en af de tidligste han skrev. Jeg, personligt har læst værket som den sidste af hans bøger. Jeg kender hans univers ret godt efterhånden. Jeg er vild med hans evne til at formidle de sværeste, det grimmeste, det smukkeste og alt derimellem. Jeg blev ikke overrasket. Det tror jeg ikke jeg kan blive længere. Så den magi, kan man måske sige, er forsvundet. Jeg er simpelthen blevet revet rundt i murakamis manege og derfor overgiver jeg mig blot med det samme og “leger” med. Lige sjovt er det ikke altid. Jeg bliver ikke overrasket længere. Han kan finde på alt den mand. Og han gør det.

I denne fortælling, som i sædvanlig stil starter stille og roligt og hverdagsagtigt, sker der inden længe mystiske ting og sager. Det starter, som så ofte før, med et telefonopkald. Katten, konen og kunsten i livsførelse, bliver i bogstaveligste forstand taget fra vores hovedperson som må igennem en rejse, som på ingen måde er romantisk, for at vinde det hele tilbage. På kanten af en knivsæg balancerer stakkels Toru Okada for at holde sammen på stumperne af det der udgør hans liv. Trækopfuglen. Dybe kulsorte, kolde brønde, en klam krig i Manchuriet, Lorteøen, bestialske mord, et blåsort modermærke på kinden, inderligt had, kærlighed og tryghed og meget meget mere murakami end det. Bogen er helt igennem medrivende og oprivende, oplivende og nedslående, på en og samme tid. Overraskelsesmomentet er for mig taget ud af bogen på forhånd, idet jeg ved, at vitterligt alt kan ske. Alligevel er bogen fabelagtig. Den har efterladt mig med en åndelig støtte. Verden er kold og hård og uretfærdig. Men på trods heraf er der håb hvis man for alt i verden holder fast i sig selv og i dem man elsker. Hans hovedpersoner er en evig kilde til inspiration for mig. Læn dig tilbage og forbered dig på at finde husskader og skaldede mænd interessante (måske er det sidste bare mig der er mærkelig). Murakamagisk realisme i verdensklase! Grrr   

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Mordet på kommandanten - ‘en ide viser sig’, Bog 1 (juni-juli ‘18)

 

 

Den første bog jeg har forudbestilt. Jeg ville være en af de første til at påbegynde læsningen af denne længe ventede Harukibog. Forsøgte at købe et eksemplar i Japan, på Shikoku, men opgav af mange årsager.

Nøj hvor har jeg nydt at have min ven i mine hænder igen. Et helt spritnyt eksemplar af den spritnye bog. Klar til at blive læst.. af mig. Fantastisk.

Som altid følger vi en ung hovedperson, i dette tilfælde en 36 årig mand som er portrætmaler, der bliver forladt af sin kone pludseligt, helt uden varsel. Murakami tager os med på hovedpersonens rejse mod at finde sig selv både som menneske og maler. Udgangspunktet bliver, efter et roadtrip, et ophold i vennens fraflyttede fars hytte i bjergene. Faderen som var en kendt kunstmaler i Japan men som nu er blevet gammel og senil og flyttet på plejehjem. I hytten på bjerget begynder vores hovedpersons nye liv at tage form. Starten på det hele bliver opdagelsen af et maleri på et loftsrum hvor en ugle holder til. Pludseligt hører han bjælder fra skoven midt om natten og han får sig et mystisk bekendtskab i form af den stenrige nærmeste nabo som ønsker sig portrætteret. Drømme og virkelighed, musik, mad og kunst samt overnaturlige fortællinger og væsener væver sig ind i hinanden i denne fabelagtige Bog 1 fra Mesteren Murakami. Det er på en gang en meget lettilgængelig letlæselig bog, hvilket jeg synes er et genialt gennemgående træk i forfatterens værker uanset, der tager os med på genopbyggelsens rejse for vores hovedperson. Omdrejningspunktet i denne roman bliver kunsten og et helt specifikt malergerningen, hvilket har været et nyt og spændende twist i denne bog der på den måde har adskilt sig noget fra andre Murakami-værker. Hovedpersonen der selv er maler pr. uddannelse og undervejs begynder at undervise og male i sin fritid har været med til at at give Murakami-san anledning til at beskrive malerens perspektiv fra farvernes og stemningernes verden med alskens fagudtryk og dermed har bogen haft et meget lærerigt element for mig personligt og har yderligere vakt min interesse for specielt portrætkunsten.

Læs denne fabelagtige længe ventede fortælling af stjerneforfatteren hvis du ønsker at give dig selv eller en du elsker en gave. Bered dig på at der skal følges op på et tidspunkt ude i fremtiden da dette blot er Bog 1. En meget blid begynderbog, uden at der overhovdet skal lægges noget som helst negativt i denne betegnelse. Tværtimod.

KONTAKT

Jonas L.G. Tromborg

tlf: 60 19 27 93

mail: tromborgjonas@gmail.com

This site was designed with the
.com
website builder. Create your website today.
Start Now